Det nye Bytoften
I Gladsaxe skal 123 eksisterende rækkehuse nedrives og erstattes med 114 nye. Det omfattende projekt til op mod 130 mio. kroner er netop udbudt i hovedentreprise.
123 eksisterende etplans rækkehuse skal rives ned, og i stedet er det planen at opføre 114 nye huse i en og to etager.
Hertil kommer nyt fælleshus, ny materielgård samt flere anlægsarbejder i området; herunder en udvidelse af det eksisterende regnvandsbassin på 500-1.000 m³.
Det store projekt omfatter i alt ca. 10.810 m² brutto og vil løbe op i 110-130 mio. kroner ex. moms.
Store krav til logistikstyring
Arbejdet ventes indledt omkring december 2011 og er netop udbudt som hovedentreprise i samarbejde med Virumgaard Arkitekter.
Det er planen at gennemføre projektet over to næsten lige store etaper, hvor den ene del vil være beboet. Der stilles derfor store krav til den kommende hovedentreprenørs logistikstyring.
Boligselskabet forventer at give seks firmaer mulighed for at byde på kontrakten, der tildeles efter kriteriet laveste pris. Fristen for at komme i betragtning er den 23. marts 2011.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.