Tømrere vil også rådgive om akustik
Populære kurser klæder tømrerne bedre på til at rådgive om akustik
- Der deltager i gennemsnit 20-30 tømrere på hvert kursus, og der er en konstant efterspørgsel efter nye kurser, siger Anders Lisberg Petersen, Ecophon Danmark (Pressefoto)
Spørgsmål som disse optager i stigende grad tømrerfaget. I takt med at akustikløsninger får en større og større rolle i byggeriet, er der opstået en kraftig efterspørgsel efter viden om akustik blandt tømrerne, som monterer løsningerne. Det mærker man tydeligt hos Ecophon, som leverer akustikløsninger.
Ecophon har gennem en årrække afholdt kurser i akustik for tømrerne. Kurserne har altid været populære, men i de seneste par år har interessen været stærkt stigende.
- Der deltager i gennemsnit 20-30 tømrere på hvert kursus, og der er en konstant efterspørgsel efter nye kurser, siger Business Unit Manager i Ecophon Danmark, Anders Lisberg Petersen og fortæller, at kurserne typisk afholdes i samarbejde med lokale tømrerhandler.
- Tømrerne suger viden til sig, både om de forskellige typer løsninger og om akustik generelt. Vi oplever klart, at der er en øget interesse for viden om akustik. Akustik er mere komplekst end andre indeklimaløsninger, så hvis man som tømrer også vil kunne rådgive sine kunder om akustik, skal man klædes på. Og det ønsker mange, siger Anders Lisberg Petersen.
Et område i vækst
En af dem, der gerne vil være mere selvkørende inden for akustik, er konduktør Morten Østergaard hos Tømrer og Snedkermester Niels Lien i Slagelse. Firmaet har implementeret mange akustikløsninger, senest blandt andet på Slagelse Sygehus og Søfartsstyrelsen i Korsør.
- Vi har en fast konsulent hos Ecophon, som hjælper med alle beregninger, men det vil vi gerne kunne håndtere mere af selv. Både fordi akustik er et område i vækst, og fordi det er en mulighed for at udvikle vores tømrerforretning fra ren montage til også at omfatte rådgivning, siger Morten Østergaard fra Tømrer og Snedkermester Niels Lien, som har deltaget på Ecophons kurser.
Ecophon har som den eneste leverandør et stort udviklingsteam, der både udvikler de konkrete løsninger og rådgiver om akustik. Ecophon-konsulenterne står ofte for hele beregningen af den optimale akustikløsning i et byggeprojekt.
Som led i oplæringen tilbyder de også at tage med ud på byggeprojekter, hvor de i kraft af deres ekspertise kan beregne, hvad der kræves af produkter for at opnå en given efterklangstid og dermed hjælpe tømrerne, indtil de er flyvefærdige.