Ældre virksomheder udkonkurreres i højt tempo
Selv succesfulde virksomheder har ingen garanti for, at de stadig er her i morgen
Set i bakspejlet går det godt, men fremtiden er mere usikker for selv de største erhvervssucceser, end de fleste tror.
Det skyldes bl.a. disruption, som er med til at ændre industrier hurtigere end nogensinde før. Det kan og vil få konsekvenser for bl.a. ældre danske virksomheder, lyder det i Iværksætterpanelets anbefalinger til regeringen fra september 2017.
Glemmer at lytte
Udfordringen er, ifølge Iværksætterpanelet, at traditionelle virksomheder i mange tilfælde har svært ved at omstille sig og er udfordret i forhold til selv at skabe nye industrier, og det kan Niels Madelung, chefkonsulent i Dansk Standard nikke genkendende til.
Virksomheders gennemsnitlige levetid
I 1964 var levetiden på 33 år.I 2016 var den på 24 år.
I 2027 forventes den af være på 12 år.
Levetiden for virksomheder på amerikanske Standard & Poors 500-indeks
Nyt værktøj til forbedring og innovation
Den nye 2018-version af ISO 9004 er et værktøj til, hvordan virksomheder kan opnå en langsigtet og vedvarende succes.
Standarden bygger oven på den internationale kvalitetsledelsesstandard ISO 9001 og hjælper organisationer med at frigive det fulde potentiale i deres virksomhed. Det omfatter bl.a. en vejledning til, hvordan virksomheder foregriber fremtidige udfordringer, samtidig med at de opnår et højere præstationsniveau undervejs.
Standarden trækker på strategier, best practice og erfaringer fra nogle af de mest succesrige virksomheder rundt om i verden og kan benyttes af enhver virksomhed, uanset størrelse og industri.
Nødvendig fornyelse
Og det bliver stadigt mere aktuelt for virksomheders overlevelse, at de har en proces for kontinuerligt at forny og forbedre sig.
Ser man på udskiftningen af virksomheder går det hurtigere og hurtigere, og inden 2027 spås gennemsnitslevealderen på en virksomhed på amerikanske Standard & Poors 500-indeks til at være på kun 12 år.
I 1964 var gennemsnitslevetiden på 33 år, og i 2016 var den på 24 år. Går det som forudset vil halvdelen af de virksomheder, der er på S&P’s top 500, blive udskiftet i løbet af de næste ti år, fremgår det af rapporten 2018 Corporate Longevity Forecast: Creative Destruction is Accelerating med tilhørende undertitel: S&P 500 lifespans continue to shrink, requiring new strategies for navigating disruption.
- Her hjemme kan vi synes, at Mærsk, Novo Nordisk, Danfoss, Carlsberg og Velux altid har været i dansk erhvervs- og eksportliv og vil fortsætte med det. Men ifølge rapporten er det at være en succesfuld, velkonsolideret virksomhed i dag i sig selv ingen garanti for, at man stadig er her i morgen, derfor bør virksomheder etablere en kontinuerlig proces, der bidrager til virksomhedens vedvarende succes, slutter Niels Madelung.
Artiklen er en del af temaet MesterTips.