Hvor slemt kan det være – det er jo bare lyd?
I dag gør akustikere, audiologer, lyddesignere, og alle de andre lydnørder over hele verden, sig ekstra meget umage for at skabe en smule opmærksomhed om støj.
Onsdag den 25. april er nemlig den 23. årlige ”International Noise Awareness Day.”
De årlige bestræbelser synes dog ikke rigtig at have skabt de ønskede resultater for de efterstræbsomme lydinteresserede, der år efter år prøver at skaffe sig en smule ørenlyd i den offentlige debat.
Og det er der en ganske traditionel forklaring på, for; ”når alt kommer til alt, er det jo bare lyd… Hvor slemt kan det være?”.
Graver man dybt og ofte nok i den offentlige forståelse af lyd og akustik, støder man på denne kedelige, gammeldags – og forkerte – tankegang. Sandheden er, at støj har vidtrækkende og alvorlige konsekvenser for vores samfund og miljø. Så hvor slemt er det egentlig?
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er støj den mest betydelige miljøbetingede årsag til helbredsproblemer lige efter luftforurening, og i rapporten ”Health implication of road, railway and aircraft noise in the European Union“ fra 2014 blev det anslået, at støj årligt forårsager omkring:
- 910.000 tilfælde af hypertension
- 43.000 hospitalsindlæggelser
- 10.000 dødsfald som følge af hjertekarsygdomme og slagtilfælde som følge af støjbetinget stress
Til sammenligning mistede omkring 25.300 europæere livet i trafikulykker i 2017. Indsatsen mod trafikrelaterede uheld er dog uforholdsmæssigt mange gange større både i forhold til økonomi, mediebevågenhed og juridiske indgreb.
Hertil kommer, at den europæiske indsats mod støj, skønt tiltrængt, højst sandsynligt ikke favner eller medregner problematikkens fulde omfang. Det moderne menneske bruger nemlig omkring 80-90 procent af sin tid indendørs.
På trods af dette faktum er de europæiske indgreb mod støj hovedsageligt fokuseret på trafik og udendørsarealer. Men hvad med den støj, vi udsættes for indendørs i vores hjem, institutioner og arbejdspladser?
Det, jeg argumenterer for, er altså, at den samlede støjproblematik er både værre, større og sværere at behandle, end hvad de europæiske indgreb omfatter. Det er min klare overbevisning, at de mest betydelige konsekvenser af støj opstår fra indendørs lydmiljøer.
- Omkring 70 procent af kontoransatte er utilfredse med støjniveauet på deres arbejdsplads, samtidig med at et støjende arbejdsmiljø er den stærkeste indikation for, om arbejdspladsen sænker medarbejderes produktivitet.
- Et stort internationalt studie af hospitalers lydmiljøer har vist, at ikke et eneste hospital levede op til WHO’s standarder for støj, og at lydniveauet på hospitalerne stiger støt år for år.
- Forskning viser, at dårlige karakterer i skolen er direkte korreleret med støjniveauet, men alligevel efterlever pinligt mange af vores skoler ikke lovgivning og standarder.
- Otte millioner europæere vækkes jævnligt på grund af støj som følge af trafik og dårligt lydisolerede hjem, selv om søvn er essentielt for sundhed og er klassificeret som en menneskerettighed.
Heldigvis er vi mange, der ved, hvordan vi løser problemerne i praksis. Men det er desværre slet ikke nok. Før vi som samfund anerkender støj som et alvorligt problem, og ikke længere vil finde os i at leve i usunde lydmiljøer, kommer der ikke til at ske noget. Vi har brug for, at støj bliver sat på dagsordenen på alle niveauer lige fra håndværkeren til bygningsejerne til politikerne.
