23948sdkhjf

Lift-producent skifter navn

Produktet er kendt, det er virksomheden ikke. Det bliver der nu lavet om på

Den danske Falcon Spider lift bliver flittigt brugt, når der blandt andet skal vedligeholdes lufthavne, shoppingcentre og teatre. Falcon liften er kendt af fagfolk, men det er virksomheden bag liften ikke. Det tager TCA Lift A/S nu konsekvensen af og skifter navn til Falcon Lifts A/S.

- Det er helt naturligt, at vi skifter navn til Falcon Lifts A/S og hermed høster fordel af, at der er lighedstegn mellem navnet på vores kendte lifte og navnet på vores virksomhed, siger Finn Schlitterlau, som sammen med Thyge Mikkelsen er medejere og direktører i TCA Lift A/S, som fremover hedder Falcon Lifts A/S.

Navneskiftet skal signalere en klar og skarp profil til kunder verden over og være med til lette arbejdet med at indfri virksomhedens vækstambitioner for de kommende år.

Internationale ambitioner
Især Asien er et lovende vækstmarked, fordi der i disse år er en voldsom byggeaktivitet med bl.a. en lang række nye lufthavne og shoppingcentre.

- Vi ser rigtig fine muligheder for, at Falcon Spider liften kan få langt større udbredelse i hele verden. Det handler dels om, at der bliver bygget massivt og i højden i og omkring de store byer i verden og dels om, at kravene til vedligeholdelse af bygninger hele tiden stiger og stiger, siger Finn Schlitterlau.

Falcon Spider liften blev udviklet sidst i 70’erne. Siden er der produceret over tusind lifte, og liftene er løbende blevet videreudviklet. Falcon Spider Liften har en konstruktion, som leder tankerne hen på en edderkop, og den er efterspurgt til vedligeholdelsesarbejde på bygninger.

Falcon lifte bliver blandt brugt i Operaen i København, Suria KLCC Mall og Twin Towers i Kuala Lumpur, Dubai Airport, Bangkok Airport, Asian Mall i Manila og snart ved Axel Springer Forlaget i Berlin.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141