23948sdkhjf

KPC vinder Banedanmark-byggeri i Ringsted

Det bliver udviklings- og entreprenørselskabet KPC København A/S, der skal opføre nye lokaler til Banedanmark i Ringsted og efterfølgende stå for driften af bygningen i en 20-årig periode.

Bygningsstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at byggeriet forventes at gå i gang i andet halvår 2018 og forventes ibrugtaget af Banedanmark i første halvår 2020.

KPC København har vundet OPP-kontrakten i samarbejde med Henning Larsen Architects, Midtconsult og Newsec-Datea - foran to andre teams ledet af henholdsvis A. Enggaard og MT Højgaard/Deas.

Beslutningen om at flytte dele af Banedanmark til Ringsted er et led i regeringens plan 'Bedre Balance'.

Det nye byggeri opføres tæt på Ringsted Station og forventes at få et areal på 9.500 kvadratmeter.

Kontraktindgåelsen er betinget af de bevilgende myndigheders godkendelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.748