23948sdkhjf

Brexit påvirker Junckers årsresultat

Der er fortsat sorte tal på bundlinjen hos gulvproducenten, men omsætningen når ikke 2016-niveau

Junckers kan igen i år præsentere et regnskab med sorte tal på bundlinjen. I 2017 opnåede den danske gulvproducent således et overskud på 21,6 mio. kroner før skat, viser nyt regnskab.

Resultatet er dog en tilbagegang fra 2016, hvor overskuddet var på 26 mio kroner. Siden da er også omsætningen faldet fra 433 til knap 417 mio. kroner. Det sker, selvom forventningen til 2017 var at lande på samme niveau som året før.

Årsagen til faldene skal ifølge ledelsens bemærkninger findes i den usikkerhed, der er opstået i kølvandet på Brexit. Derudover tilskrives også faldet i det britiske pund en del af skylden.

- Hvis vi tager markedsforholdene i Storbritannien og valutagevinsterne fra kurssikring i 2016 i betragtning, anses resultatet for tilfredsstillende, skriver ledelsen i redegørelsen.

Indtjeningsmæssig istid
Junckers oplevede for år tilbage en indtjeningsmæssig istid, som resulterede i et samlet tab på omkring en kvart milliard kroner over otte år. Den udvikling vendte i 2016, hvor virksomheden igen kunne præsentere et overskud.

Ifølge ledelsen vil fokus i 2018 være at styrke selskabets markedsposition på udvalgte markeder.

Derudover giver en solid ordrebog for begyndelsen af året grund til at tro på vækst i omsætning og driftresultat, lyder det.

Junckers Industrier A/S

Mio. kroner 2017 2016
Nettoomsætning 416,9 433,3
Resultat af ordinær primær drift 27,2 22,4
Resultat før skat 21,6 26,0
Årets resultat 22,3 25,3
Balancesum 414,3 390,3
Egenkapital 166,5 144,6
Regnskabet er afsluttet den 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078