23948sdkhjf

Slagelse Sygehus udvider med 16.500 m²

Planerne for en ny fælles akutmodtagelse er nu så langt fremme, at Region Sjælland nu har sendt byggeriet i udbud.
I juli 2010 gav regeringen tilsagn om støtte på 300 mio. kroner til nye byggerier på Slagelse Sygehus. Nu er Region Sjælland klar til at bruge ca. halvdelen af beløbet på en ny akutmodtagelse, som netop er sendt i udbud.

Byggeriet omfatter 11.000 m² fordelt på tre etager samt 5.500 m² kælder i to niveauer. Prisen er opgjort til 150-160 mio. kroner ex. moms.

Selve modtagelsen placeres i en 4.000 m² stor stueetage, som endvidere vil rumme faciliteter til behandling og administration. Både 1. sal og 2. sal får et areal på 3.500 m², der skal udnyttes til henholdsvis sengestuer samt intensive sengestuer og hjerteafdeling.

Kælderen får et øvre niveau på 4.500 m² til teknik- og depotrum mv., mens den 1.000 m² store underkælder kommer til at indeholde gangsystemer fra det eksisterende sygehus til elevatorsystemer i den nye akutmodtagelse.

Udbydes som fagentrepriser
Region Sjælland har valgt at udbyde byggeriet i tre fagentrepriser; råhus, indvendig aptering og installationer. Der prækvalificeres syv tilbudsgivere til hver af de tre kontrakter, og fristen for at komme i betragtning er den 18. marts 2011.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063