23948sdkhjf

Aabenraa får nyt p-hus med 700 pladser

Regionsrådet godkendte mandag et nyt stort p-hus som led i den omfattende udvidelse af sygehusfaciliteterne i Aabenraa.
I de kommende år bruger Region Syddanmark ca. 1,7 mia. kroner på at bygge nyt akutsygehus og nyt psykiatrisygehus i Aabenraa.

Udsigten til øget trafik kombineret med mangel på parkeringspladser ved det fremtidige sygehusbyggeri fik mandag regionsrådet at godkende byggeriet af et parkeringshus med 700 parkeringspladser:

- Vi kan se, at der vil være behov for et p-hus både under og efter byggeriet. Ved at sige ja til byggeriet, giver vi både personalet, patienter, besøgende og byggeriarbejderne ordentlige vilkår under de to store byggerier, siger regionsrådsformand Carl Holst.

Byggeri skaber behov
Regionen valgte i 2010 at fremskynde byggeriet af psykiatrisygehuset i Aabenraa, så de nye faciliteter står færdige ultimo 2013. Den beslutning betyder, at presset på parkeringspladserne øges allerede fra 2012.

Region Syddanmark har nemlig valgt at placere psykiatriens byggeri som en sammenbygning med det somatiske sygehus, og det betyder, at regionen bliver nødt til at inddrage op mod 200 eksisterende parkeringspladser under byggeriet.

Derudover vil der, når både den psykiatriske og den somatiske del af sygehuset står færdigt i 2018, være et behov for minimum 1.860 parkeringspladser – et behov der bliver opfyldt med det nye p-hus.

P-huset vil koste omkring 60 mio. kroner, og der vil være mulighed for at udvide det med 400 pladser, hvis der senere bliver et øget behov. P-huset forventes at kunne tage imod biler fra april 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125