23948sdkhjf

Årets Håndværkere bliver endnu bedre med IT-værktøj

Webbaseret sagsstyring dominerer hos finalisterne til Årets Håndværker 2018
Samtlige nominerede VVS firmaer og 50 procent af de nominerede el-installatører til Årets Håndværker 2018 har det webbaserede time- sagsstyringsystem Ordrestyring.dk som omdrejningspunkt for deres forretning. En tilgang der i høj grad er med til at give mere tilfredse kunder og derved også deltagelse i finalen til Årets Håndværker. Det mener bl.a. to af finalisterne, Give VVS og Sejling VVS & Totalentrepriser, der begge bruger Ordrestyring.dk

- Der er ingen tvivl om, at siden jeg for nogle år siden fik Ordrestyring.dk installeret, så har det givet langt mere overblik og generelt en nemmere hverdag. Jo flere ting jeg lægger ind i systemet og får automatiseret, jo færre fejl laver jeg, f.eks. i forbindelse med fakturering, og det er selvfølgelig med til at genere tilfredse kunder, siger indehaver af Give VVS Henrik Fredslund Ebbesen.

Give VVS er nomineret i kategorien Årets VVS 0-4 ansatte. Det er anmeldelserne på anmeld-haandvaerker.dk, der danner grundlaget for, hvilke håndværkere der nomineres og efterfølgende medvirker i awardshowet Årets Håndværker i Cirkusbygningen i København, hvor en professionel fagjury vælger vinderne i de enkelte kategorier.

- En anden stor gevinst er er faktureringsmæssigt, fordi jeg lægger timer og materialer på sagen ude hos kunden og så er alt klar til, at jeg med få klik kan fakturere i systemet, når jeg kommer hjem på kontoret. Også materialer fra grossisterne ryger direkte ind på sagsnummeret. Det sparer tid og giver overblik og er med til at jeg kan give bedre kundeoplevelser, siger Henrik Fredslund Ebbesen.

Mere end 10.000 brugere
Ordrestyring.dk har i dag flere end 10.000 brugere og har indtil nu primært været rettet mod virksomhederne i el- og vvs-branchen som udgør langt størstedelen af kunderne.
Men flere og flere faggrupper kobler sig på. Og den tendens er også tydelig hos finalisterne til Årets Håndværker 2018. I alt bruger 32 af de 150 finalister fra 15 forskellige faggrupper Ordrestyring.dk som deres sagsstyringsprogram.

Minimering af fejl og bedre kundeservice
Hos Sejling VVS & Totalentreprise i Nordsjælland, der er i finalen i kategorien Årets VVS + 5 ansatte, ser indehaver Carsten Sejling også en klar sammenhæng mellem finaledeltagelse og brugen af sagsstyring. Det giver effektiviseringsgevinster og dermed mere tid til kundeservice, samtidig med, at alt nu kan dokumenteres.

- Det handler i høj grad om overblik, både her på kontoret, men så sandelig også ude hos montørerne. Alle montørerne har via Ordrestyrings mobil-app direkte forbindelse til både kontor og grossister. Alt taler sammen og tikker ind på sagsnumrene, der er oprettet. Også billeddokumentation styres i appen og det er alt sammen med til at give montørerne bedre overblik og derved minimering af fejl, siger Carsten Sejling.
Han understreger, at det jo også er vigtigt for kunderne, at alt kører professionelt og der er styr på alle detaljer på sagerne.

Flere og flere håndværkere afslutter byggesagerne med at spørge kunderne om tilfredsheden via anmeld-haandvaerker.dk. I dag gøres det automatisk via sagsstyringsprogammer og håndværkeren behøver derfor ikke at genindtaste oplysninger i forbindelse med indhentning af kundeanmeldelser.

Årets Håndværker 2018 kåres i Cirkusbygningen i København torsdag den 5. april. Vært er Emil Thorup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094