23948sdkhjf

100 studerende skal totalprojektere stor energirenovering

I april måned samler ”De Digitale Dage på UCN” nok engang hele byggeriets værdikæde med fokus på udviklingen af Det Digitale Byggeri.
I dagene 13.-15. april sætter studerende, virksomheder og digitale eksperter udviklingen af Det Digitale Byggeri i fokus gennem digital løsning af konkrete byggecases, workshops, videnskabelige foredrag og videndeling.

Det sker, når en række nordjyske uddannelsesinstitutioner igen i år afholder ”De Digitale Dage på UCN”:

- Vi samler det seneste års digitale udvikling med erfaringerne fra sidste års digitale arrangement på UCN i tre hektiske digitale dage, fortæller studieleder Bruno Larsen fra Teknologi & Byggeri på UCN i Aalborg.

Som led i arrangementet skal 100 studerende fra syv uddannelser totalprojektere energirenoveringer af to bebyggelser i Frederikshavn; den 9.332 m² store Hånbækskolen fra 1974 samt boligbebyggelsen Højbo fra 1949, der består af 30 tre-værelses lejligheder.

Begge renoveringer projekteres naturligvis digitalt, og målet er at udvikle projekter, der baserer sig en 0-energiløsning med løbende produktion af overskudsenergi.

”De Digitale Dage på UCN” er et samarbejde mellem Byggeri & Anlæg på Aalborg Universitet, Arkitektur Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet, Tech College-Construction College, Håndværksakademiet, EUC Nord, SmartCity.dk samt Byggeri & Business på University College Nordjylland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078