23948sdkhjf

Lighthouse-højhus rykker nærmere: Aarsleff bliver totalentreprenør

Over 400 boliger og forskellige bylivsaktiviteter er på vej på den absolut yderste spids af bydelen Aarhus Ø.

Lighthouse-konsortiet med Kilden & Hindby og Domis Ejendomme i spidsen, har indgået aftale med Per Aarsleff A/S om at bygge det højhus, der har været undervejs i adskillige år.

- Det er ved at være 8 år siden, vi satte første etape af Lighthouse i gang. At vi nu kommer et skridt nærmere at gøre arbejdet færdigt, glæder mig rigtigt meget. Særligt har det ligget mig meget på sinde, at projektet giver noget tilbage til byen. Med en restaurant og udsigtsplatform på toppen får alle en mulighed for at opleve byens bedste udsigt, siger Claus Hommelhoff, der ejer Domis Ejendomme.

Det endelige projekt er dermed gået ind i en afgørende fase. Bygherrekonsortiet vil gennem samarbejdet med Aarsleff sikre, at byggeriet kan realiseres på markedsmæssige vilkår.

- De kan sammen med rådgiverteamet være med til at sikre bedst muligt beslutningsgrundlag for den løbende tilpasning af projektet, hvor vi blandt andet også vil undersøge, om højden af fyrtårnet kan øges til de oprindelige 142 meter for Lighthouse, siger byudvikler Rune Kilden fra Kilden & Hindby.

Det nye højhusprojekt er døbt Lighthouse 2.0 og tegnes af 3XN med Rambøll som rådgivende ingeniør.

- Lighthouse-projektet er et helt særligt projekt for mig. Projektet har været længe undervejs, men nogle gange kan det faktisk være en gave, at man har tid til at genbesøge ideerne efter noget tid. Det har givet os en mulighed for at løfte niveauet og skabe et endnu stærkere projekt, siger partner Kim Herforth Nielsen fra 3XN.

Lighthouse kommer til at bestå af tre hovedbygninger og et fælleshus for alle beboerne på Aarhus Ø. Projektets stueetage indeholder desuden udadvendte aktiviteter samt klasseværelser til undervisning om livet i Aarhus-bugten. Fra stueetagen fører en elevator op til en offentlig tilgængelig udsigtsplatform og restaurant.

Læs meget mere om Lighthouse-projektet i Licitationen - Byggeriets Dagblad onsdag

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.161