23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Renovering af ghettoer betaler sig

Analyse af boligområdet Gyldenrisparken på Amager konkluderer, at en gennemgribende fornyelse af bygninger og udearealer kan være med til at skabe et trygt og attraktivt sted at bo.

Nedslidte bygninger, sociale problemer og utryghed kendetegnede Gyldenrisparken, der blev bygget i 1964. Men en gennemgribende renovering fra 2006 til 2014 skabte markante ændringer for de godt 1.000 beboere.

- På en række forskellige områder som beskæftigelse, indkomst, dagtilbud og uddannelse er der sket er stort ryk fremad efter renoveringen. Desuden er ventelisterne på en lejlighed steget fra 2-4 måneder til 20 år. Det viser helt tydeligt, at det er blevet mere attraktivt både for de eksisterende beboere og for potentielle tilflyttere at bo i området, siger Jacob Hangaard, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

Flere i daginstitution og i uddannelse
I forbindelse med renoveringen blev der opført en ny daginstitution, Den Grønne Planet, i 2009. Og i 2013 flyttede den integrerede institution Gaia ind i nyrenoverede lokaler.

Samlet set gik 64 procent af de 1-5-årige i 2011 i daginstitution eller dagpleje. I 2015 var det steget til 94 procent, hvilket er væsentlig højere end gennemsnittet i København på 88 procent.

- Det er også interessant, at områdets legepladser nu bliver flittigt brugt af forældrene i nabolagets lejligheder og villaer. Det viser, at Gyldenrisparken opleves meget mere positivt både af beboerne og af naboerne, hvilket er et af målene med regeringens ghettopolitik, siger Jacob Hangaard.

Også for de unge i Gyldenrisparken er der sket en positiv ændring. 95 procent af de unge mellem 15 og 17 år fortsætter på en ungdomsuddannelse i 2017. I 2013 var tallet 82 procent.

Læs mere om analysen i udgivelsen Barometer fra Dansk Byggeri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109