23948sdkhjf

Sportshaller skal udvides med 5.000 m²

Roskilde Kommune arbejder på en udvidelse af Roskildehallerne og sender nu byggeopgaven i udbud som totalentreprise.
Roskildehallerne er oprindeligt indviet i 1959 og komplekset er siden blevet udvidet flere gange – senest i midten af 1990´erne, hvor Hal C blev tilføjet.

Den kommende udvidelse omfatter en ekstra sportshal med et areal svarende til to håndboldbaner. Herudover skal der etableres omklædningsfaciliteter, depot, foyer mv., og i alt kan der bygges op til 5.000 m².

Roskilde Kommune udbyder opgaven som totalentreprise i begrænset udbud, og det er planen at prækvalificere mindst fem aktører til at byde på opgaven.

Ifølge tidsplanen indledes projekteringen i maj 2011, mens den forventede byggestart er berammet til marts 2012. Byggeriet ventes klar til indvielse i juli 2013.

Fristen for at komme i betragtning til totalentreprisen er den 17. februar 2011. Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063