23948sdkhjf

Ny bro skaber øget sammenhæng i hovedstaden

Broen mellem Teglholmen og Sluseholmen i Københavns Sydhavn er netop indviet. Den ventes at blive et centralt led i Sydhavnens infrastruktur.
Broen over Teglværksløbet står klar til indvielse. Og det er godt nyt for både beboere og folk, der arbejder i Københavns Sydhavn, der i lang tid har savnet en forbedret infrastruktur.

Indtil nu har vejen til og fra Sluseholmen gået ad den lange Sydhavnsgade, men det ændrer broforbindelsen på. Den 97 meter lange bro forbinder Sluseholmen og Støberigade, som ligger på henholdsvis Sluseholmen og Teglholmen:

- Når havnebad og vinterbadning kommer til senere på året, har vi et kvarter med foreløbig 3.500 indbyggere og masser af potentiale for både beboeraktiviteter og de mange nysgerrige, der i endnu højere grad vil blive tiltrukket af områdets kvaliteter og faciliteter. Den nye bro er prikken over i'et for et kvarter, der har fået priser for æstetik og arkitektur, men lige manglede lidt på logistikken og trafikken, siger Troels Brücker, som har boet på Sluseholmen i 4½ år.

En bydel i vækst
Den forbedrede infrastruktur og muligheden for endnu mere byliv i området ventes også at gavne forretningslivet i området.

Efter nogle års stilhed er der nu ved at komme gang i byggeriet på Teglholmen, blandt andet med opførelsen af en ny folkeskole, som står færdig til skolestart i 2012. Derudover opfører boligselskabet Domea 106 almene boliger, ligesom NCC bygger 22 ejerlejligheder, der forventes at blive sat til salg i løbet af næste forår.

Hos udviklingsselskabet By & Havn håber chefkonsulent, Britta Køster, at den forbedrede infrastruktur vil sætte yderligere gang i salget af byggerettigheder på Teglholmen:

- Teglværksbroen vil forbedre infrastrukturen i området markant, og det er med til at gøre bydelen mere attraktiv for kommende beboere, men også i erhvervsmæssig sammenhæng er broen kærkommen. By & Havn har grunde til salg på Teglholmen med mulighed for at opføre boliger ved vandet, serviceerhverv og butikker, og vi håber naturligvis, at de nye og forbedrede forhold i Sydhavnen også vil have en positiv indvirkning på salget af byggerettigheder på Teglholmen, siger hun.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094