23948sdkhjf

Arkitektfirma vil bygge svømmehal på Bornholm

Sjællandske 3xSkak har tilbudt Bornholms Regionskommune at opføre og drive en ny svømmehal i Rønne. Kommunen vælger dog indtil videre at se situationen an.
På Bornholm arbejder man på at fremtidssikre Rønne Svømmehal, og ifølge formanden for fritids- kultur- og forebyggelsesudvalget, Bjarne Kristiansen, har kommunen pt. tre veje at gå.

Den ene er at søge støtte hos Lokale- og Anlægsfonden til en renovering af den nuværende Rønne Svømmehal, den anden er at indlede samarbejde DGI Haller & Huse, mens den tredje løsning er at lade et privat firma bygge og drive en svømmehal.

God tid til at træffe en beslutning
Den sidste mulighed er netop nu højaktuel, fordi arkitektfirmaet 3xSkak har tilbudt at stå for at bygge og drive en splinterny svømmehal med fitness-område og sportshal. Det oplyser epn.dk:

- Fordelen er, at kommunen kun ville skulle afholde fx 20 % af omkostningerne, mens de øvrige 80 % kommer ind på almindelige kommercielle vilkår, fortæller arkitekt Anders Skak til Epn.dk.

Bjarne Kristiansen er ikke afvisende over for forslaget og siger, at alle henvendelser er interessante. Han understreger dog samtidig, at kommunen ikke behøver at forcere beslutningsprocessen:

- Men med de renoveringer der er lavet nu, skulle Rønne Svømmehal kunne holde åbent i mindst fire år, så vi har tid til at finde den rigtige løsning, siger han.

Fritids- kultur- og forebyggelsesudvalget skal ifølge Epn.dk diskutere sagen på sit næste møde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111