23948sdkhjf

PFA køber Amager-ejendom: Vil renovere i ’New Yorker’-stil

På det østlige Amager erhverver PFA en fuldt udlejet erhvervsejendom, og frem mod midten af 2020’erne er planen at videreudvikle området med en kombination af erhverv og boliger.

Planerne omfatter både renovering af eksisterende bygninger og nybyggeri, fortæller direktør i PFA Ejendomme, Michael Bruhn, i en pressemeddelelse.

- Mange tidligere industriområder i hovedstaden er løbende blevet udviklet i retning mod erhverv og boliger og er derved blevet integreret som naturlige dele af København by. Vi har erhvervet en særdeles velbeliggende industriejendom, som vi ser frem til at udvikle til glæde for københavnerne, forretningslivet og ikke mindst vores kunder, som vi venter får et rigtig godt afkast af den her investering, siger Michael Bruhn.

Han forklarer, at investeringen skal ses i lyset af, at der er tale om et af få tilbageværende industriområder tæt på Københavns indre by, hvor der samtidig er mulighed for bygge nyt.

- Området er centralt beliggende med kun 1,5 kilometer til København centrum. Mod øst har du Amager Strandpark og mod nord grønne, rekreative områder i form af Kløvermarken. Samtidig er man i umiddelbar nærhed af to metrostationer, det vestlige Amager og Københavns Lufthavne, siger Michael Bruhn.

De eksisterende ejendomme på samlet 3.747 kvadratmeter var tidligere ejet af AGA A/S, som altså nu har solgt bygningerne til PFA som led i en ’sale-lease-back’ aftale.

Den første renovering af ejendommen på Vermlandsgade 1 går i gang i 2020 og i Uplandsgade i 2023. Renoveringerne bliver foretaget i ’New Yorker’- stil.

Transaktionen og den mulige arealudvikling gennemføres sammen med Thylander Gruppen og datterselskabet Sophienberg Gruppen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109