23948sdkhjf

Give-entreprenør tredobler månedsløn

Efter endnu et godt regnskabsår kan de ansatte i KT Erhvervsbyg se frem til en ekstra anerkendelse i en travl tid.

Da KT Erhvervsbyg slog regnskabsrekorden i 2016, blev medarbejderne belønnet med en tredobling af december-lønnen.

Og udsigten til endnu et godt resultat, når 2017-regnskabet gøres op i løbet af foråret, har fået ledelsen til igen at udbetale to månedslønninger i bonus.

Det oplyser partner Per Henriksen i en pressemeddelelse:

- 2017 har været et travlt år, hvor alle medarbejdere har bidraget og ydet en ekstra indsats. Ledelsens beslutningen om at give medarbejderne to måneders løn oveni den almindelige månedsløn er en anerkendelse af deres arbejdsindsats i en meget travl tid, siger han.

- Vi vil med bonussen gerne anerkende de medarbejdere, vi har, og kan vi gøre dem glade, er der måske også en god chance for at de bliver lidt længere, tilføjer Per Henriksen.

Travlheden i byggebranchen gør, at KT Erhvervsbyg igennem et stykke tid har søgt efter en projektleder og en konstruktionsingeniør som supplement til den nuværende medarbejderstab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084