23948sdkhjf

Malmos anlægger park på toppen af Amager Bakke

Anlægsgartnervirksomheden har vundet opgaven med at etablere et grønt oplevelses- og legelandskab i 85 meters højde på det nye forbrændingsanlæg

Anlægsgartnerne hos Malmos A/S skal det kommende år vænne sig til at arbejde i højderne.

For anlægsgartnervirksomheden fra Roskilde har vundet opgaven med at etablere en park i 85 meters højde på toppen af Københavns nye forbrændingsanlæg, Amager Bakke.

Forbrændingsanlægget, der er tegnet er BIG, er mest kendt for sin skibakke med tre pister på i alt 385 meter. Men derudover skal skibakken også indeholde oplevelses- og legelandskabet på størrelse med en fodboldbane, og det er på forhånd ikke en enkel opgave.

- Efter et årelangt og til sidst meget intenst forløb glæder vi os meget til et tæt samarbejde med BIG, SLA og Amager Ressourcecenter. Der er jo ingen, der har udført noget tilsvarende før. Men vi har faktisk allerede sået græs og urter hos vores planteleverandør. Vi skulle være sikre på, at planterne kan tåle det danske klima, og det tager et års tid, før vegetationsmåtterne er stabile nok til at blive flyttet, siger Malmos’ kommercielle direktør, Per Malmos, i en pressemeddelelse.

Udfordre grænserne
Parkmiljøet løber hele vejen langs den 385 meter lange piste, og Malmos skal blandt andet udfordre grænserne for, hvor stejlt man kan etablere grønne tage.

En udfordring Malmos allerede har prøvet på sit eget domicil i Roskilde, der er beplantet trods en hældning på 45 grader.

- Vi prøver hele tiden nye ting af i samarbejde med vores søsterselskab ZinCo, som også skal levere vegetationsmåtterne til Amager Bakke. Her står vi over for store udfordringer i meget konkret forstand: Hvordan hejser man for eksempel et 2,5 ton fyrretræ med rodklump 50 meter op ad en bakke og sikrer, at det hverken skrider ned eller vælter i det næste stormvejr, spørger Per Malmos

Planen er at københavnerne om et års tid kan indtage området til fods. Derudover kan man også tage en elevator de 85 meter op til toppen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112