23948sdkhjf

Udvikling er nøgleordet

Rolfsted Vinduer har siden 2006 investeret betydeligt i produktionen. Det har været med til at sikre omsætningen i den fynske virksomhed, der beskæftiger syv medarbejdere.
Rolfsted Vinduer, alias Rolfsted Tømrerforretning, har rødder tilbage til 1888. Men det var først, da Niels Ove Corfitzen tog over i 1993, at firmaet for alvor begyndte at fokusere på vinduesproduktion:

- Jeg overtog og siden hen flyttede vi til Ferritslev, hvor vi stødt og roligt har udviklet os fra at være et tømrerværksted, først med standard-maskiner og nu til vinduesproducent med tilhørende tømrervirksomhed, fortæller Niels Ove Corfitzen.

Udvider produktionen
Efter en 650 m² stor udvidelse af produktionen i 2006 valgte Rolfsted i 2008 at udvide sortimentet med træ/alu-vinduer. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning:

- Vi investerede lige i underkanten af 200.000 kroner i maskiner leveret af Junget, og det har båret frugt. Hvis ikke vi havde investeret, havde vi mistet omsætning. I dag er 45 % af vores omsætning træ/alu-vinduer, fortæller Lars Corfitzen.

Han er søn af Niels Ove og udlært i firmaet under den tidligere ejer, tømrermester Ole Rasmussen, tilbage i starten af 1990’erne.

CNC har halveret bearbejdningstiden
Investeringen i alu-maskinerne blev ikke den sidste. Rolfsted ønskede at gøre produktionen mere fleksibel og kontaktede derfor igen Junget, som senere samme år leverede et nyt Biesse CNC bearbejdningscenter til fabrikken i Ferritslev på Fyn:

- Det er noget af det bedste, vi har gjort, og jeg er sikker på, at mange af vores kolleger i branchen, ville kunne drage samme fordele, som vi har oplevet, siger Lars Corfitzen om den fire-aksede maskine, der kan udføre alle bearbejdninger på et vinduesemne:

- Før stod vi og lavede alt beslåening på en boremaskine. I dag udfører vi alle beslåeningsopgaver på ’Biessen’, og vi har i hvert fald halveret bearbejdningstiden og samtidig sparet lønnen til en medarbejder, fortsætter han.

På rette vej
Lars og Niels Ove Corfitzen forsikrer, at Rolfsted Vinduer har masser af planer for fremtiden.

På den korte bane skal Lars noget mere ud til kunderne, og så er der også et par idéer på investeringssiden, der skal prøves af:

- Vi er fem mand på værkstedet, og to der kører ude hos kunderne. Det bliver der nok ikke ændret så meget på. Vi har nogle gode, stabile medarbejdere, som kan deres arbejde, og med løbende investeringer både i bygninger, maskiner og værktøj, så er vi på rette vej, slutter Niels Ove Corfitzen.

Om Rolfsted Vinduer/ Rolfsted Tømrerforretning
Virksomheden er etableret i 1888 og er siden gået i arv. I 1967 kom Niels Ove Corfitzen i lære hos den daværende ejer, tømrermester Ole Rasmussen, og han nåede at holde 25 års jubilæum, inden han overtog forretningen i 1993.

En afgørende årsag til Rolfsteds udvikling fra tømrerværksted til vinduesproducent er, at kollegaerne i branchen i stigende grad har ønsket at aftage virksomhedens vinduer og døre.

I dag afsætter Rolfsted derfor 75 % af produktionen til tømrerhandlere og mestre, mens de resterende 25 % går til private kunder, hvor virksomhedens egne folk tager ud og måler op.

Læs mere om samarbejdet mellem Junget og Rolfsted på Jungets hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094