23948sdkhjf

Blodrøde konkurstal gør IT til livsvigtig investering i byggeriet

Rettidig omhu kan redde mindre virksomheder i byggeriet fra konkurs. Investering i IT kan give op til 40 pct. effektiv administrationsbesparelse i bogholderiet
Konkurserne i byggeriet buldrer opad. Det sker på trods af, at dansk økonomi ifølge en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er på vej mod den højeste vækst siden den buldrende højkonjunktur i 2006.
Men pilen peger altså på også på en voldsom kedelig tendens i antallet af konkurser, og det bekymrer Thomas Frommelt, der er partner i revisions og konsulentvirksomheden Deloitte.

- Noget af det, vi ser er, at mange virksomheder dør, fordi de ikke får sendt regningerne i ordentlig tid, at tidsplanerne ryger, og mestrene mister overblikket over, hvor mange timer svendene bruger på en opgave.

Det vil sige, at man skal vågen i forhold til de hjælpemidler, som findes på markedet, og som kan hjælpe inden for eksempelvis projektstyring og overvågning. Ellers ender man hurtigt selv i risikozonen for at gå konkurs, siger Thomas Frommelt, partner i Deloitte.

- Det er vigtigt, at man som mester udviser rettidig omhu under et opsving, som det vi har i øjeblikket. Selvom det går bedre i byggeriet, end det har gjort i alle årene siden 2006, så ser vi altså skræmmende mange konkurser. Derfor advarer vi også mod forsigtighed over at gøre de nødvendige investeringer i branchen. Man dør, hvis man ikke følger med tiden og forsømmer at handle rettidigt, siger Thomas Frommelt.

IT øger produktiviteten
Når det kommer til netop projektstyring og overvågning, så viser erfaringer fra byggeriet, at der er gode muligheder på det hastigt voksende IT-marked for at skabe overblik og sund forretning. En rundspørge blandt tømrersektionens medlemmer i Dansk Byggeri fra tidligere i år viser nemlig, at over halvdelen af deltagerne mener, at nye it-systemer både gør byggeprocessen nemmere og samtidig skaber nye forretningsmodeller i branchen.

Se effektive IT-værktøjer på Dansk Byggeris IT-messe 2018

- Der er dermed god fornuft i ar investere i nye it-systemer, hvis man vil klare sig i den hårde konkurrence.
Det fortæller Brian Sørensen, der er direktør for byggeafsnittet i EG, som netop har lanceret det nye IT-system EG One:

- EG One understøtter alle processer i byggefasen, og vi er faktisk de eneste, der understøtter hele byggeprocessen og samler det hele i et system med løn, fakturaer og før- og efterkalkulationer og KS-skemaer og meget andet. Man kan endda give bank og revisor adgang til systemet, så man slipper for at bruge tid på at blive hentet til unødig kontrol i banken. Det er værdifuld tid, som i virkeligheden er penge tjent, siger Brian Sørensen der er direktør for byggeafsnittet i EG.

- Vi kan dermed svare ja til, at EG One både øger produktiviteten, giver bedre overblik over materialet, gør det nemmere at trække mængder ud og lave udregninger på byggeriet og samtidig også øger kvaliteten af byggeriet, netop fordi EG One understøtter hele byggeprocessen. Det kan betyde helt op til 40 pct. effektiv administrationsbesparelse i bogholderiet, og dermed øget soliditetsgrad i virksomheden, siger han og uddyber:

- Mange fører et regnskab, der består af nogle sedler på køleskabet med de største poster i regnskabet, som ikke giver overblikket over likviditeten. Og skal man bruge nyt værktøj eller holde en firmafest, glemmer man måske endda at registrere det, og pludselig skal der afregnes moms, og der dukker en regning op fra trælasten, som også skal betales, og så kan kassekreditten alligevel ikke helt bære det. Det undgår man med EG One, fordi alle poster ajourføres løbende, siger Brian Sørensen.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102