23948sdkhjf

N. H. Hansen & Søn er årets bedste turnaround

Nytænkning og fokusering sikrer Hellerup-entreprenøren en plads blandt vinderne i EY Entrepreneur Of The Year 2017.

800 gæster og nominerede virksomheder var torsdag aften samlet til den danske finale i verdens største vækstskaberkonkurrence EY Entrepreneur Of The Year.

Seks regionsvindere dystede om titlen EY Entrepreneur Of The Year, der blev fiskefoderproducenten Aller Aqua fra Christiansfeld. Men der var også priser til yderligere syv virksomheder, heriblandt N. H. Hansen & Søn A/S, der vandt i kategorien turnaround foran Elvstrøm Sails og Royal Danish Fish Group.

Efter et stort millionunderskud i 2012 har fire år med fremgang og sorte tal på bundlinjen løftet N. H. Hansen & Søn til nye højder, og det er blevet bemærket af EY-juryen, der betegner den familieejede Hellerup-entreprenør som et flot eksempel på en virksomhed, som i en konjunkturfølsom branche har formået at skabe de nødvendige forandringer.

- Nytænkning og fokusering har præget virksomheden, der ved hjælp af en omfattende digitalisering har fokus på risiko og rentabilitet. Sammen med dygtige medarbejdere har dét været nøglen til virksomhedens turnaround. Samtidig er forventningerne til fremtiden store, og virksomheden har lagt et klart strategisk sigte – både for de centrale kerneområder inden for hoved- og fagentrepriser og for den videre udvikling og vækst på langt sigt, siger Ole Hedemann, partner i EY og ansvarlig for kategorien turnaround ved EY Entrepreneur Of The Year.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078