Boligejerne betaler gerne for din tid, mester !
Stadig flere boligejere vil hellere betale for håndværkere fremfor at gøre det selv

- Et at de vigtigste produkter, som håndværkerne sælger, er faktisk tid, siger salgschef Peter Bechmann, KPK Vinduer & Døre
Af undersøgelsen fremgår det, at hele 23 procent af de adspurgte tilkendegiver, at de er villige til at betale for stort set alle services, der kan gøre det daglige liv lettere og give mere tid.
- Den tendens påvirker bl.a. byggebranchen, hvor man i højere grad bestiller håndværkeren fremfor at kaste sig ud i de store gør-det-selv-projekter, siger KPK Døre & Vinduers salgschef Peter Bechmann.
- Ifølge tal fra Dansk Byggeri brugte vi danskere sidste år rekordmange penge på håndværkerhjælp. Ved at vælge håndværkeren frigør det tiden til andre ting som eksempelvis familien, og som undersøgelsen viser, er netop tid et utroligt vigtigt parameter ude i hjemmene. Desuden kan et gør-det-selv-projekt være meget omfattende og krævende mentalt, men de bekymringer slipper man for ved at vælge en dygtig håndværker, fortæller Peter Bechmann.
- Det betyder, at et at de vigtigste produkter, som håndværkerne sælger, faktisk er tid og overskud. Det er en vigtig pointe, som man måske ikke lige tænker over i hverdagen, når man eksempelvis giver et tilbud på udskiftning af vinduer eller ombygning af køkken osv. Her kan man i salgsarbejdet med fordel tydeliggøre selve processen på linje med udsigterne til det endelige resultat.
Ifølge Dansk Byggeri blev der brugt hele 58,8 mia. kroner på vedligeholdelse og hovedreparationer af de danske hjem sidste år.