23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Deas, Entreprenørfirmaet Erik Pedersen A/S, Eiler Thomsen Alufacader A/S, Burcharth Gulventreprise A/S, BT Bygge- og Tømrerfirma Aps, Niras og Zeso Architects

Deas
Thomas Lüscher, center manager i ejendomsforvaltningsselskabet Deas, fylder 60 år i morgen den 28. november 2017.

Thomas Lüscher har siden 2011 været ansat som center manager i Deas, hvor han sammen med sit engagerede team driver City2 og Copenhagen Designer Outlet i Taastrup på vegne af Danica Pension.

Thomas Lüscher har en mangeårig karriere bag sig inden for detail og har været ansat i både Rosendal Design Group og Plaza, før han kom til Deas. Han har desuden haft et bredt ansvar inden for detailhandelsudvikling på alle niveauer.

Entreprenørfirmaet Erik Pedersen A/S 
Formand Birgit Thaysen Pedersen og Mathilde Pedersen er trådt ud af bestyrelsen for Entreprenørfirmaet Erik Pedersen A/S (kilde: CVR).

Entreprenørfirmaet Erik Pedersen A/S udfører alt arbejde inden for jord- , kloak- og anlægsarbejde. 

Eiler Thomsen Alufacader A/S
Thomas Nielsen er indtrådt i bestyrelse såvel som direktion for Eiler Thomsen Alufacader A/S. Ud af direktionen er til gengæld gået Eiler Lind Thomsen, mens Lars Bernstoff Thomsen er trådt ud af bestyrelsen. Ind i bestyrelsen er kommet ny formand Gynther Kohls og Henrik Michael Larsen (kilde: CVR).

Eiler Thomsen Alufacader A/S producerer og monterer facadebeklædning. 

Burcharth Gulventreprise A/S
Per Sørensen har erstattet Kaj Andreas Jensen Herse i både bestyrelse og direktion hos Burcharth Gulventreprise A/S (kilde: CVR).

Burcharth Gulventreprise A/S er leverandør af gulve og gardiner. 

BT Bygge- og Tømrerfirma Aps
Thomas Rasmussen er trådt ud af direktionen for BT Bygge- og Tømrerfirma ApS (kilde: CVR).

BT Bygge- og tømrerfirma ApS er en fynsk byggevirksomhed. 

Niras
Civilingeniør Rikke Ulslev Degn, 42 år, er ansat som projektchef hos Niras.

42-årige Rikke Ulslev Degn kommer fra en stilling som bygherre i Novo Nordisks afdeling for Research & Development, hvor hun har arbejdet med at sikre nye og ombyggede faciliteter til at understøtte koncernens rivende udvikling og skiftende forretningsbehov.

Tidligere i karrieren har hun også været ansat i Realdania Fonden og Cowi.

Rikke Ulslev Degn er ekspert i projektledelse og porteføljestyring samt bygherrens behov og ønsker så vel som den finansielle side i projekter og porteføljer.

Den første opgave i Niras bliver for Roskilde Tekniske Skole, der står for at skulle udvide med etape 2 i det spændende område ved Musicon.

Bygherren ønsker fuld fleksibilitet i forhold til fremtidige undervisningsbehov med både teori- og værkstedsundervisning i inspirerende rammer. 

Zeso Architects
Zeso Architects har udpeget Malene Holmsgaard, arkitekt MAA, og Dgnb konsulent og Christian Rønnenkamp Koch, Arkitekt MAA som nye segmentledere for henholdsvis Zeso Læring og Zeso Transformation.

Udnævnelsen er et vigtigt led i Zesos strategi om solide segmenter som Zesos fokusområder.

Denne struktur både skærper specifik viden om et enkelt felt og sikrer, at der er dynamik og sammenhængskraft i samtlige af Zesos projekter for at møde omverdenens mangefacetterede behov.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098