23948sdkhjf

Dansk tegnestue vinder stort projekt i Norge

Københavnske Special Edition Architecture (SEA) er med på det team, der netop har vundet omdannelsen af et ca. 56.000 m² stort havneområde i norske Skien.
Rom Eiendom, Skien kommune og Grenland satte tirsdag navn på det team, der skal stå for udviklingen af et havneområde i norske Skien.

Ud af fire prækvalificerede forslag faldt valget på projektet ”Tett på”, der er udviklet af danske SEA, den norske tegnestue A-lab og det britiske ingeniørfirma Buro Happold.

I begrundelsen for valget peger juryen bl.a. på, at vinderprojektet har den fornødne robusthed og fleksibilitet til at rumme den løbende udvikling over tid.

Det fremhæves, at planen ikke er afhængig af en bestemt arkitektur eller økonomi for at fungere. Der er således mulighed for at inddrage forskellige arkitekter i en etapevis udbygning med varierede funktioner og boligtyper, der kan realiseres efter behov.

Samtidig skaber forslaget god forbindelse til Skiens nuværende bycentrum, og promenaden langs elven sørger for varieret møde med vandet og en spændende vandring.

- Projektet sikrer, at vandet altid er tæt på, og dette forslag er kommet længst i det at møde vandet på nye og varierede måder, lyder det fra juryen.

De øvrige deltagere i konkurrencen var :
• Dark arkitekter, Rambøll, Esbensen Ing, Future Fields

• Tegnestuen Vandkunsten, Claus Bech-Danielsen

• Arkitektkonktoret Kari Nissen Brodtkorp, Dronninga landskap, Context, Multiconsult
Læs mere om: SEA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125