23948sdkhjf

Direktør anker to års fængselsdom for løndumping

Direktøren i det konkursramte byggeselskab Our House A/S, som for to uger siden blev idømt to års ubetinget fængsel og og en skattebøde på 7,4 mio. kroner ved Retten i Helsingør, har anket dommen til Landsretten.

Det skriver Fagbladet 3F, der har talt med den tidligere direktørs forsvarer, Ole Frands Sigetty:

- Min klient har anket sagen til Landsretten. Han vil frifindes. Det kan du godt få at vide. Men jeg vil ikke ind på hvorfor, siger Ole Frands Sigetty, der er forsvarer for den tidligere direktør for Our House ApS.

Dermed fortsætter den sag, som for alvor tog fart i 2013, hvor fagforbundet 3F anklagede Our House for systematisk at snyde sine polske ansatte for løn. Det førte i foråret 2014 til den største dom nogensinde i en sag om udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft inden for byggeriet, da en faglig voldgift ved Arbejdsretten pålagde Our House at efterbetale 18,8 mio. kr. til de 65 polske ansatte.

Men da virksomheden kort efter gik konkurs, blev boden aldrig udbetalt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078