23948sdkhjf

70 byggekonkurser i oktober

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 70 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i oktober.

Det betyder, at der samlet set har været 608 konkurser i branchen i år. Til sammenligning havde der på samme tidspunkt sidste år været 707 konkurser.

- Det er naturligvis positivt, at konkursniveauet samlet set ligger lavere end sidste år. At antallet af konkurser har ligget højere i de seneste tre måneder, bør man ikke lægge for meget i. Vi har en forventning om, at det nok skal vende igen. Men vi kommer nok til at vente længe, før vi igen ser konkursniveauer som tidligere, der ofte lå mellem 200 og 400 om året, siger Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri.

Han peger selv på den hårde konkurrurence i branchen som en årsag til, at konkursniveauet er forholdsvist højt trods den nuværende konjunkturmæssig situation.

- Der er simpelthen tale om, at selv med en bedre økonomi og langt mere aktivitet, så er der stadig stor konkurrence i branchen, som er med til at presse virksomhederne på marginalerne, og så er der ikke så meget at tære på, hvis noget går galt, siger Anders Fernstrøm.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094