23948sdkhjf

- Helt høje på netværk

Jakobsen Huse fik en god debut på Building Green, og generelt er tilfredsheden stor efter den syvende udgave af byggeeventen i Forum.

Med 8.107 besøgende i løbet af to dage satte denne uges Building Green i Forum ny besøgsrekord, og de over 170 udstillere havde travlt.

- Vi, og vores bæredygtige typehuskoncept, blev mødt med positivitet, begejstring og ros, og det var bestemt alt besværet værd, siger projektleder Maria Venø Jakobsen fra Jakobsen Huse, der var med på Building Green for første gang.

Husbyggeren fra Galten i Østjylland opfører typehuse i bæredygtige materialer med fokus på et sundt indeklima, og oplevede stor interesse for sit koncept:

- Vi kommer hjem helt høje på netværk og klogere på det nyeste inden for bæredygtige løsninger - og med mange nye kontakter i bagagen, siger Maria Venø Jakobsen.

Hos specialproduktleverandøren Haucon, der var med i Forum for femte gang, er teknisk chef Tonny Petterson også tilfreds med udbyttet og aktiviteten på standen, som blev besøgt af et godt mix af studerende, bygherrer, arkitekter og ingeniører.

- Det er rart at møde vores kunder face to face, præsentere vores produkter på en anden måde og høre fra de besøgende, hvad der sker i branchen, siger Tonny Petterson.

Han bakkes op af salgschef René Frimodt fra KE Fibertec, som ligeledes var med for femte gang og oplevede stor interesse for sine nye loftpaneler til diffus ventilation:

- Vi fik det ud af det som vi havde håbet på og ser frem til næste år, siger René Frimodt.

Artiklen er en del af temaet Building Green København 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079