23948sdkhjf

Building Green slog igen rekorden

Besøgstallet steg med 10 procent ved byggeeventen i Forum, som næste år afholdes i tre byer.

Da Building Green torsdag klokken 17 lukkede efter to travle dage i Forum, kunne arrangørerne nok engang glæde sig over en besøgsrekord.

I alt 8.107 personer besøgte messen i løbet af de to dage. Det er 10 procent flere end sidste år, og markant højere end de 6.000, som man forinden havde sat sig som mål: 

- Vi havde slet ikke forventet, at besøgstallet ville overstige sidste år, siger projektleder Sarah Elhauge, som også kunne glæde sig over et helt udsolgt udstillerareal med over 170 stande.

Hun ser stigningen som et udtryk for, at Building Green-konceptet er blevet stærkere og mere fuldendt:

- Nogle har omtalt Building Green som 'byggeriets grønne folkemøde', og generelt mærker vi, at det virkelig er blevet mødestedet, når det kommer til bæredygtigt byggeri. Vi har løbende arbejdet på at udvikle eventen i Forum, og efter syv år føler vi nu, at vi har ramt det helt rigtige koncept. Udstillerne er glade og tilfredse, og over 80 procent har allerede genbooket til næste år, siger hun.

Til næste år afholdes Building Green hele tre steder. Foruden Lokomotivværkstedet i Aarhus til april og Forum i København til november drager arrangørerne for første gang udenlands, når Building Green til oktober får en norsk udgave i Oslo.

- Det er noget, vi har snakket om i flere år. Nordmændene er meget interesserede i dansk arkitektur og har nogle spændende løsninger, siger Sarah Elhauge.

Artiklen er en del af temaet Building Green København 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078