23948sdkhjf

En milliard til dansk forskning og udvikling

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 31. oktober indgået en aftale om udmøntning af 1.010 millioner kroner til forskning og udvikling i 2018.

Pengene kommer fra den forskningsreserve, regeringen har afsat i finanslovforslaget for 2018, som er ca. 440 millioner kroner større end i 2017.

Sådan fordeles pengene
Partierne har afsat 360 millioner kroner til Danmarks Innovationsfond, der skal styrke forskningen i bedre sundhed, nye teknologiske muligheder og grøn vækst.

Der afsættes 270 millioner kroner til udviklings- og demonstrationsprogrammer, som blandt andet skal bruges på udvikling af nye teknologier inden for miljø-, økologi- og energiområdet.

Der afsættes 205 millioner kroner til Danmarks Frie Forskningsfond, som blandt andet skal gå til forskningsprojekter, der kan medvirke til bedre trivsel, udvikling og læring for børn i udsatte familier.

Partierne afsætter også 35 millioner kroner til etablering af et internationalt førende forskningsmiljø i tilknytning til European Spallation Source (ESS) og 40 millioner kroner til at øge basisforskningsmidlerne til Copenhagen Business School (CBS), Aalborg Universitet og IT-Universitetet (ITU) i 2018.

Du finder en detaljeret oversigt over udmøntningen af midlerne nederst i artiklen

Millioner til energiforskningen
Især energiforskning og energiteknologisk udvikling har hentet en god portion penge .

- Vi er meget tilfredse med udmøntning af forskningsreserven, der giver teknisk forskning, herunder energiforskning ekstra fokus, hvilket er med til at sikre arbejdspladser og vækst. EUDP & MUDP er vigtige indsatsområder, der er sikret mere end udspillet lagde op til, siger Mette Reissmann fra Socialdemokratiet.

Af de 360 millioner kroner, der er afsat til Danmarks Innovationsfond, går 160 mio. kr. til hovedområdet Nye teknologiske muligheder, herunder ny energiteknologi. Derudover afsættes der særskilt 270 millioner kroner til udviklings- og demonstrationsprogrammerne MUDP, EUDP og GUDP.

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) henter 45 mio. kr. til udviklingen af nye teknologier til miljø- og naturbeskyttelsesformål inden for områderne klimatilpasning og vand, ressourceeffektivitet og affald, støj og luftforurening samt kemikalier.

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) henter 200 mio. kr. til udviklingen af ny energiteknologi, som skaber vækst og arbejdspladser, øger forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050.

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) får 25 mio. kr. til at øge produktiviteten i økologierhvervet.

Udmøntning af forskningsreserven

Her kan du få et overblik over den nøjagtige udmøntning af forskningsreserven.

Danmarks Innovationsfond (I alt 360 mio. kr.)

  • Grøn Vækst 90 mio. kr.
  • Bedre sundhed herunder et borgernært og teknologiunderstøttet sundhedsvæsen og Fertilitesforstyrrende og hormonsforstyrrende stoffer: 110 mio. kr.
  • Nye teknologiske muligheder: 160 mio. kr.

Udviklings- og Demonstrationsprogrammer (I alt 270 mio. kr.)

  • Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP): 45 mio kr
  • Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) 200 mio. kr
  • Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 25 mio. kr.

Danmarks Frie Forskningsfond

  • Mennesker og samfund 65 mio. kr
  • Samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer: 12 mio. kr.
  • Sapere Aude og nationalt ERC-støtteprogram: 50 mio. kr.
  • Forskning i læring og uddannelseskvalitet: 20 mio. kr.
  • Forskning i tidlig indsats: 20 mio. kr.
  • Frie midler til Danmarks Frie Forskningsfond: 50 mio. kr.

Derudover er der givet 35 mio. kr. til ESS-fyrtårnsmiljø, 25 mio. kr. til basisforsning på Copenhagen Business School, 10 mio. kr til Aalborg Universitet og 5 mio. til ITU. 

Markedsmodningsfonden har fået 31 mio. kr., Early Warning 4 mio. kr.,Fonden for Entreprenørskab 25 mio. kr., Grundtvig Centeret: 10 mio. kr., EliteForsk 10 mio kr., Internationalt forskningssamarbejde 12 mio kr, EUopSTART 6 mio. kr og sidste men ikke mindst harArktisk Universitet fået 3 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112