LO om trepartsaftale: Folk får lettere ved efteruddannelse
Regeringens nye trepartsaftale for efter- og videreuddannelse er ambitiøs, lyder det fra LO, der organiserer cirka en million lønmodtagere.
Når det går stærkt i hverdagen, er der ofte ikke tid til at sætte sig ned og planlægge efter- og videreuddannelse ifølge hovedorganisationen, som har 18 fagforbund under sig.
Men det skal den nye aftale til 2,5 mia. kr. ændre på.
- Der er ingen tvivl om, at det her giver store muligheder for lønmodtagere og virksomheder derude.
- Det betyder, at der bliver en lettere og mindre bureaukratisk adgang til efter- og videreuddannelser.
- Jeg håber, at man sætter sig sammen og planlægger efter- og videreuddannelse, ligesom man planlægger ferie, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Det er den tredje trepartsaftale siden folketingsvalget, som regeringen og repræsentanter for henholdsvis lønmodtagere og arbejdsgivere står bag.
Den skal gøre voksen- og efteruddannelse langt mere attraktivt for både arbejdsgivere og lønmodtagere, som har nølet med at efteruddanne sig.
Der afsættes 95 mio. kr. om året til lønmodtagere, som vil videreuddanne sig eller skifte spor, hvis jobbet er hårdt eller kræver nye kompetencer.
Virksomhederne får flere penge i godtgørelse, når de sender medarbejdere på efteruddannelse – fra 80 procent til 100 procent af højeste dagpengesats.
Udbydere af uddannelse får flere penge og større frihed til at udbyde og afholde mere relevant efteruddannelse.
- Det bliver billigere for arbejdsgiverne at sende folk på kursus, så de forhåbentlig sender flere på kursus.
- Der kommer et enstrenget system, så det bliver lettere for den enkelte at finde ud af, hvor man skal tage efter- og videreuddannelse, siger Lizette Risgaard.
Hun understreger, at lønmodtagerne selv har et ansvar for at sætte sig ind i, hvad der er brug for i fremtiden.
- Den enkelte skal tage stilling til, om man har de kompetencer, som morgendagen byder på
- Sammen med arbejdsgiverne skal man se på, hvad der skal til, for at man er en arbejdskraft, som virksomheden har brug for i fremtiden, siger hun.
Det kan for eksempel være inden for digitalisering, it- og sprogkompetencer.
/ritzau/
