23948sdkhjf

Fortsat mange sikkerhedsbrister i byggebranchen

Arbejdstilsynet uddelte torsdag 150 strakspåbud under en razzia på landets byggepladser. Dansk Byggeri ærgrer sig over resultatet.
Arbejdstilsynet har for fjerde gang i år gennemført en razzia på en række af landets byggepladser.

Denne gang havde tilsynet særligt fokus på udenlandsk arbejdskraft og livsfarligt arbejde, og resultatet blev 150 strakspåbud fordelt på 105 byggepladser. 90 byggepladser fik ingen anmærkninger.

Hos Dansk Byggeri har man længe arbejdet aktivt for at gøre sikkert at arbejde i branchen. Men det ser ud til, at sikkerheden nogle steder bliver ofret i kampen for at vinde opgaverne, og det ærgrer arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen:

- Vi ser desværre, at der er en tendens til, at sikkerhed opfattes som en ekstra udgift, som man kan skrue op eller ned for. Nogle kunder ser ofte kun på den pris, de selv skal betale for arbejdet, og ikke på den pris, som den udførende risikerer at skulle betale i form af slid på kroppen eller dét, der er værre, siger hun.

Arbejdstilsynet har ved torsdagens aktion også undersøgt udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, og det er et initiativ, der hilses velkomment hos Dansk Byggeri:

- Det ser ud til, at der især hos de private kunder er ved at brede sig en stor lyst til at bruge udenlandske firmaer. Og her vil vi gerne appellere til, at også de private kunder husker, at sikkerhedskravene gælder for både udenlandske og danske håndværkere, siger Mette Møller Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078