23948sdkhjf

Planerne klar for nyt Foss-hovedsæde

Hillerød-virksomheden vil bruge 200 mio. kroner på et nyt innovationscenter. Byggeriet skal tegnes af arkitektfirmaet Sahl.
Allerede i sommer købte Foss en 100.000 m² stor grund af Hillerød Kommune, og nu er den danske producent af analyseudstyr klar med planerne for det nye hovedsæde. Det skriver Jyllands-Posten.

Projektet har været udskrevet som arkitektkonkurrence, og her er Sahl Arkitekter løbet af med sejren i samarbejde med Viborg Ingeniørerne.

I alt skal der bygges 10.000-12.000 m², som skal huse virksomhedens aktiviteter inden for udvikling, administration, it, hr, direktion, salg og marketing. Til gengæld bliver produktionen liggende i de nuværende bygninger godt 1 km. fra det nye domicil.

Indflytningsklar i 2012
- Vi er vokset ud af de nuværende bygninger og trænger til at få vores faciliteter opgraderet, så vi har benyttet lejligheden til at købe en grund, der er stor nok til, at vi kan udvide de næste 30-40 år, hvis det skulle være, udtaler koncernchef Peter Foss til Jyllands-Posten.

På den 100.000 m² store grund er der nemlig mulighed for at opføre i alt 50.000 m² bygninger, hvilket skulle sikre eventuelle udvidelser et godt stykke ud i fremtiden.

Første spadestik tages efter planen i første halvår af 2011, og de 400 medarbejdere, der skal have plads i de nye bygninger, kan flytte ind i slutningen af 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093