23948sdkhjf

Nyt campus-område ser dagens lys i Nykøbing F.

Juul | Frost Arkitekter har udarbejdet en strategi for ”Campus Bispegade”, der omfatter et areal på 26.773 m².
Campus Bispegade huser University College Sjælland (UCSJ), VUC Storstrøm og Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster (CELF).

Målet med strategien er at udvikle et campusområde, hvor bymæssige, fysiske/funktionelle, sociale og læringsmæssige behov spiller sammen i et moderne og fremtidssikret miljø.

Planen er at etablere en række byrum af rekreativ og urban karakter, der samlet set understøtter områdets sociale og læringsmæssige funktioner. Nybyggeri udstyres med åbne, udadvendte underetager med forskellige funktioner, der skal skabe byliv på campus-området:

- Campusstrategien kan ses som et proaktivt tiltag fra uddannelsesinstitutionerne og Guldborgsund Kommune om at imødekomme den centrale placering på Danmarkskortet, som Nykøbing Falster indtager, når Femern-forbindelsen er etableret, siger arkitektfirmaets indehaver, Flemming Frost.

Strategien udgør grundlaget for områdets lokalplan, der netop nu er under udarbejdelse i Guldborgsund Kommune.

Juul | Frost har i forvejen flere campus-projekter på referencelisten, og tegnestuen vandt så sent som i sidste måned parallelopdraget for udviklingen af et nyt entréområde på Örebro Universitet .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078