23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Boligview A/S
Lars Vendelbo Pedersen og Lone Loudrup Juncker er indtrådt i bestyrelsen. Lars Vendelbo Pedersen bliver samtidig ny formand.

Boligview beskæftiger sig med boligudlejning i Jylland og på Sjælland.

Cembrit Danmark
Jørgen Jacobsen, 61 år, er tiltrådt som group director for Cembrit i Danmark, Tyskland og Polen. Han har hidtil været administrerende direktør for Cembrit Danmark.

Damixa ApS.
Jens Risvig Pedersen og Hans Jørgen Haahr Andersen er udtrådt af bestyrelsen, hvor de afløses af Carsten Risvig Pedersen og Troels Westergaard Johansen.

Damixa udvikler vvs-løsninger til køkken og bad.

Solar Danmark
Lars W. Sørensen, er udnævnt til direktør for Solar Consulting hos Solar Danmark. Han kommer fra en stilling som salgschef for Netcontrol og Blue Energy hos Solar Danmark.

Solar er en dansk el-, vvs- og ventilationsgrossist med selskaber i blandt andet Sverige, Tyskland, Holland, Polen og Norge.

Tag-eksperten A/S
Jens Risom er ansat som salgs- og marketingchef og skal bl.a. medvirke til at gøre Tag-eksperten til en landsdækkende virksomhed.

Han har en baggrund i medieverdenen; herunder 12 år i Berlingske-koncernen – bl.a. som annoncedirektør hos dagbladet B.T.

Tinglev Elementfabrik A/S
Jan Bruun Jørgensen og Lars Bonderup Bjørn er indtrådt i bestyrelsen, mens Lars Pilgaard, Allan Laursen og Niels Toft Gadegaard alle er udtrådt.

Jan Bruun Jørgensen er samtidig udnævnt som ny formand.

Tinglev Elementfabrik er leverandør af betonelementer med fabrikker og salgskontorer fordelt i Skandinavien og Tyskland.

YIT A/S
Bo Bendixen er tiltrådt som økonomidirektør. Han har tidligere været ansat i YIT A/S som controller og senere økonomichef – og kommer senest fra en stilling som økonomidirektør hos Amcor Flexibles A/S.

YIT leverer integrerede tekniske løsninger og serviceydelser indenfor el, vvs og ventilation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078