23948sdkhjf

Storentreprenører på plads til højhus-renovering

Enemærke & Petersen og Malmos vinder entrepriserne i Søndermarken på Frederiksberg.

Det bliver Enemærke & Petersen og Malmos Landskab, der skal stå for udførelsen af det omfattende renoveringsprojekt i Søndermarken på Frederiksberg.

Den almene boligbebyggelse under Frederiksberg Forenede Boligselskaber består af 434 boliger, fordelt på fem punkthuse i 16 etager. Det er et tidstypisk eksempel på 1950’ernes høje byggeri, som frem til 2021 skal gennemgå en omfattende renovering.

Ifølge arkitekt Lasse Grosbøl, der leder projektet hos totalrådgiveren JJW Arkitekter, har man i projektet valgt udbud med forhandling for at sikre de bedste rammer med hensyn til byggeproces, byggeteknik og entrepriseopdeling.

Det har resulteret i, at Enemærke & Petersen tildeles to af de tre udbudte storentrepriser; "Facader" og "Installationer", mens Malmos tildeles entreprisen "Landskab/Anlæg".

- Jeg er glad for, at entreprenørerne har indgået positivt i forhandlingerne og har tænkt grundigt over byggeproces, risici og beboerhåndtering, hvilket har kvalificeret deres tilbud og kommer til at give projektet en bedre proces, siger Lasse Grosbøl i en pressemeddelelse.

Søndermarken er opført i perioden 1951-1954 og skal nu føres op til nutidig boligstandard. Den samlede entreprisesum forventes at udgøre cirka 320 mio. kroner.

Enemærke & Petersen skal blandt andet renovere facaderne og udskifte vinduer, faldstammer, varmeanlæg, elinstallationer og ventilationsanlæg. Malmos skal blandt andet etablere skraldesug, efterisolere ydervægge i kældrene og forskønne udearealerne. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111