23948sdkhjf

Multifunktionelt byrum vinder Dansk Landskabspris 2017

Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus vinder Dansk Landskabspris 2017.

Vinderprojektet er udviklet af Schønherr, Cobe og Transform, med Grontmij som ingeniør, Malmos A/S som entreprenør med Københavns Kommune som bygherre på det 2.000 m2 store urbane byrum.

Jurymedlem Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt MDL og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, uddyber juryens motivation for at vælge Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus som vinder:

- Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus åbner sig mod omgivelserne, er inkluderende og ikke afgrænsende, som man ellers kunne risikere ved en plads i et så trafikeret kryds. Det succesfulde resultat ses i den flittige brug af hus og forplads, der trods den hårde lokation altid er befolket. Forpladsen er på fineste vis et multifunktionelt byrum, der både rummer opholdsmuligheder og aktivitetsområder, samtidig med at det opfylder nutidens tilgængelighedskrav.

Han fortsætter om projektet, der fik overrakt prisen af Kulturminister Mette Bock (LA):

- Den rumskabende beplantning fremstår med stor frodighed og giver nicher, der tillader trygt ophold. Forpladsens terrasser og bede er sammentænkt med et LAR-anlæg, der både arbejder med nedsivning og forsinkelse. Forpladsen er et moderne anlæg, der slår på klassiske dyder. Som en del af projektet har teamet gennemført en vigtig og grundig borgerinddragelses­­proces, der tjener til inspiration for branchen.

Kort om Dansk Landskabspris:
Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris. 2017 er det 8. gang at prisen uddeles, og Dansk Landskabspris 2017 hædrer landskabsarkitektoniske værker eller personer, hvis projekter tjener som inspiration for den overordnede udvikling af landskabsfaget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109