23948sdkhjf

Aarsleff på opkøb i Vestjylland

Entreprenørkoncernen har overtaget VG Entreprenør A/S i Lemvig, der årligt omsætter for ca. 35 mio. kroner.
VG Entreprenør er specialiseret inden for kystsikring og øvrige vandbygningsarbejder og har aktiviteter over hele landet.

De to virksomheder har tidligere samarbejdet om forskellige molebyggerier, og Aarsleff oplyser, at VG Entreprenør fortsætter som hidtil:

- Ledelsen fortsætter i det nye ejerskab. Det er hensigten, at VG Entreprenør A/S skal fortsætte sine aktiviteter ud fra sin egen adresse, og at firmaets særlige kompetencer skal videreudvikles som et selskab i Aarsleff-koncernen, oplyser Aarsleff i en meddelelse til fondsbørsen.

Aarsleff-ledelsen oplyser endvidere, at effekten af overtagelsen vil indgå i resultatforventningerne for 2010/11. De offentliggøres samtidig med årsregnskabet 2009/10 senere på året.

Per Aarsleff A/S nedjusterede for nyligt sine forventninger til årsresultatet fra 70 til 60 mio. kroner før skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082