23948sdkhjf

Østjysk gymnasium skal udvides med 4.500 m²

Rosborg Gymnasium og HF er langt fremme i planerne om at opføre to nye tilbygninger. I samarbejde med Grontmij Carl Bro har Vejle-skolen netop sendt byggeriet i udbud.
Det samlede etageareal for nybyggeriet ventes at udgøre cirka 4.500 m², og hertil kommer ca. 250 m² ombygning af den eksisterende bebyggelse.

De nye bygninger – en nord- og en sydfløj – skal etableres i forlængelse af gymnasiets tværgående hovedakse.

Nordfløjen udføres i to plan og kommer til at indeholde administration samt tre nye klasseværelser. Sydfløjen, der ligeledes udføres i to plan, vil rumme en ny kantine, diverse undervisningsrum og studietorv.

Rosborg Gymnasium og HF oplyser, at byggeriet udbydes som totalentreprise via en omvendt licitation. Det sker på baggrund af et udvidet byggeprogram, hvor både hoveddisponeringer såvel som den overordnede arkitektur er fastlagt på forhånd.

Bygherren forventer at indbyde fem aktører til den forestående prækvalifikation, og fristen for at komme i betragtning er den 20. december. Læs mere under Licitationer/udbud her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094