23948sdkhjf

Shoppingcenter får papir på at være bæredygtigt

Sillebroen Shopping i Frederikssund har netop sikret sig et BREEAM-certifikat med klassifikationen ”Very Good”.
Sillebroen, der er ejet af TK Development, er som det første shoppingcenter i Danmark blevet certificeret under ordningen BREEAM.

Ordningen er den mest udbredte i verden inden for certificering af byggeriers bæredygtighed i forhold til omgivelserne.

- Som udgangspunkt er shoppingcentre ikke blandt topscorerne målt på bæredygtighed i forhold til omgivelserne. Men med enkle og intelligente løsninger er det i Sillebroen lykkedes at skabe et shoppingcenter, der skiller sig ud fra mængden af centre ved en høj grad af bæredygtighed, siger afdelingschef Lars Hagstrøm fra Grontmij | Carl Bro, der står bag certificeringen.

TK Development har taget skridtet videre
BREEAM bygger på en samlet vurdering af ni vurderingskriterier; energi, vand, materialer, transport, affald, forurening, sundhed, ledelse og økologi og jord.

Med andre ord handler BREEAM ikke kun om energiforbrug, men om bæredygtighed i bredere forstand:

‐ Sillebroen har generelt scoret højt i alle underkategorier og ikke kun i nogle få udvalgte. Ofte ser man, at en ’grøn' bygningsejer implementerer særlige energi‐ eller vandbesparende tiltag. TK Development har dog taget skridtet videre og har ud over de energibesparende tiltag skabt et shoppingcenter med bredt fokus på bæredygtighed, siger Lars Hagstrøm.

Det betyder blandt andet, at der er indarbejdet en række tiltag til affaldssortering og at der direkte adgang fra centret til offentlig transport via sin placering ved siden af bus‐ og S‐togsstation:

- Alt sammen er med til at give et godt udgangspunkt for driften og i det hele taget fremtidssikre dette shoppingcenter, vurderer Lars Hagstrøm.

Bæredygtighed får stigende betydning for lejere og investorer
På energisiden tæller det endvidere positivt, at Sillebroen benytter sig af frikøl. Centret er som andre indkøbscentre kendetegnet ved at bruge mere energi på nedkøling end på opvarmning.

Frikøl betyder kort fortalt, at køleanlægget holder fri og lader luften udenfor klare nedkølingen, når temperaturen er tilstrækkeligt lav:

- Mange af de bæredygtige løsninger er forbundet med besparelser i den daglige drift. Og i forhold til lejere og investorer tæller det bestemt på plussiden objektivt at kunne dokumentere en høj grad af bæredygtighed. Det er en parameter, der kun bliver vigtigere de kommende år, siger Lars Hjuler, teknisk direktør i TK Development.

Sillebroen åbnede den 25. marts i år. Centret rummer cirka 70 butikker fordelt på 25.000 m². Ved siden af centret er der etableret et p‐hus med plads til 800 biler. Cirka 3,6 millioner kunder forventes årligt at besøge Sillebroen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094