23948sdkhjf

A. Enggaard vinder byggeri på 13.000 m²

Entreprenørfirmaet har vundet totalentreprisen på et nyt administrationskompleks med Aalborg Havn som ejer og Royal Arctic Logistics som lejer.
Den 10. november begynder opførelsen af et nyt logistik- og administrationskompleks på næsten 13.000 m² med facade på Østhavnen i Aalborg.

Aalborg Havn er bygherre på projektet, mens entreprenørfirmaet A. Engggard A/S får til opgave at opføre ejendommen i totalentreprisen.

Byggeriet, der ventes færdigt til indflytning i efteråret 2011, kommer til at rumme administrationen for Royal Arctic Line-selskabet Royal Arctic Logistics A/S.

Får de faciliteter vi har sukket efter
Udover administrationsfaciliteterne bygges et pakhus på 5.730 m² med 4,50 m frihøjde samt et højlager på 4.090 m² i 8,50 m højde. Bygningerne omgives af 35.000 m² belægninger.

Aftalen om det nye byggeri skal ses i lyset af, at Aalborg Havn tidligere på året fik forlænget sin status som basishavn for Grønland – foreløbigt frem til 2022.

- Basishavnsaftalen betyder, at vi nu kan få de faciliteter, vi har sukket efter, og som er nødvendige i kraft af vor positive udvikling. Samtidig får vi mulighed for at udnytte potentialet for flere og nye kunder ud over Grønlandstrafikken, siger adm. direktør Jesper Balthazar-Christensen fra Royal Arctic Logistics.


Skitse af byggeriet:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094