23948sdkhjf

Kolding klar til ny bydel

Byrådet i Kolding Kommune har nu vedtaget lokalplanen for bydelen ”Kolding Åpark”. Projektet er udviklet af arkitektfirmaet Cobe og Bjert Invest A/S.
Rammerne for en helt ny bydel i Kolding er nu på plads. Mandag den 8. november vedtog byrådet lokalplanen for Kolding Åpark, der skal opføres i naturskønne omgivelser tæt ved Kolding Fjord.

Ifølge Kolding Kommune er det ambitionen at opføre ”en klassisk tæt by i et moderne udtryk, hvor bydesign og arkitektur skaber fundamentet for en oplevelsesrig og levende bydel”.

Den nye lokalplan er baseres på projektet ”Design City Kolding”, som er udarbejdet af Bjert Invest A/S i samarbejde med Cobe Arkitekterne.

Kolding Åpark bliver en blandet bydel med mulighed for liberalt erhverv, serviceerhverv, uddannelse, boliger, institutioner, kultur- og fritidsaktiviteter, detailhandel samt cafe- og restaurationsmiljø.

Forud for vedtagelsen af lokalplanen er gået en høringsfase, hvor kommunen har modtaget i alt 18 indsigelser – blandt andet om parkering og støj. Det har medført en række ændringer af det oprindelige forslag og blandt andet åbnet mulighed for at opføre yderligere et parkeringshus.
Læs mere om: COBE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085