23948sdkhjf

102 millioner kroner til skolebyggeri

Vester Mariendal Skole i Aalborg skal renoveres og får ny specialafdeling.

Skoleudvalget i Aalborg Kommune nikkede for nylig ja til at frigive et rådighedsbeløb på mere end 100 mio. kroner til to store byggeprojekter på Vester Mariendal Skole.

Det drejer sig dels om en renovering - eller modernisering - af det nuværende læringsmiljø til 60 mio. kroner samt en ny tilbygning til 42,5 mio. kroner, der blandt andet skal rumme de mange specialelever, som skolen tilføres fra Løvvangsskolen og Svenstrup Skole.

- Vi synes dispositionsforslaget ser meget spændende ud, så nu bliver det spændende at se, om licitationen også kan holdes indenfor rammerne, siger skolerådmand Tina French Nielsen (V).

Hun understreger, at skolen trænger til en gennemgribende renovering, så det har stået på Aalborg Kommunes budget og investeringsoversigtsoversigt gennem gennem længere tid.

- Det var sådan set allerede godt i gang, men blev dog sat lidt på stand-by, fordi vi lige skulle finde ud af, hvad der skulle ske med Løvvangsskolen, forklarer hun.

Tager afsæt i ønsker
Ifølge dispositionsforslaget, som er udarbejdet af Rum Arkitekter, Orbicon og Bjerg Arkitektur, tager moderniseringen afsæt i et ønske om en mere eksperimenterende og problemløsende undervisning, hvor der både vil være hjemklasser til de yngste elever og større rum til elever og personale på mellemtrinnet, som er på vej mod det åbne læringsmiljø, der er i udskolingen.

I udskolingen skal eleverne til gengæld kunne flytte sig afhængigt af, hvilken aktivitet der skal foregå, så de får ikke en fast base.

Projektet omfatter også en ny kantine med tilhørende bod, et pædagogisk læringscenter, musik- og værkstedsfaciliteter samt bevægelsesrum til de yngste elever, DUS-arealer, flytning af administrationen og en ny hovedindgang.

2.400 nye kvadratmeter
Specialafdelingen får en ny bygning på 2.400 kvadratmeter, som opføres i tilbygning til den eksisterende skole med tilhørende vejadgang, parkeringsarealer og udearealer.

Bygningen visse steder i to etager, for at bevare så meget udeareal som muligt, men det betyder også, at der skal etableres en elevator, som er så stor, at den kan transportere en hel klasse af gangen.

- Der er naturligvis tænkt så meget i tilgængelighed som over hovedet muligt, forsikrer Tina French Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093