Danske bygherrer møder udenlandske rådgivere og entreprenører i København
Den 4. oktober 2017 går dørene op til den eksklusive internationale bygge- og anlægskonference, Building Network Construction Conference 2017, der finder sted på Marriott Hotel i København.
Formålet med konferencen er at skabe et forum, hvor danske bygherrer kan komme i dialog med udenlandske rådgivere og entreprenører.
Konferencens hovedtema tager udgangspunkt i planerne om, at der i løbet af de næste 10 år skal investeres for mere end 200 milliarder kroner i Danmark indenfor infrastruktur, by- og klimaudvikling, nye superhospitaler og forskningsfaciliteter.
Deltagerne på konferencen er rådgivere og entreprenører fra en lang række udenlandske virksomheder, der gerne vil undersøge mulighederne for at etablere sig i Øresundsregionen og måske udvide sine forretningsaktiviteter til resten af Skandinavien.
På konferencen vil deltagerne blive præsenteret for et panel oplægsholdere fra den private og offentlige sektor. Med som oplægsholderne er blandt andet repræsentanter fra fire store hospitalsbyggerier, herunder rigshospitalets nye fløj BørneRiget, som forventes at stå klar i 2024. Metroselskabet, Banedanmark, Hovedstadens Letbane og Femern A/S vil også være at finde på talerstolen.
- Selve idéen til konferencen udspringer af den travlhed, der præger byggebranchen i Danmark i disse år. Mange danske bygherrer har fokus på, hvordan de skaffer tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til nuværende og kommende bygge- og anlægsprojekter inden startskuddet lyder på de mange store infrastruktur og hospitalsprojekter, skriver en af arrangørerne, Building Network, i en pressemeddelelse.
De øvrige arrangører bag eventen er Copenhagen Capacity, Invest in Danmark.