23948sdkhjf

Verdensberømt arkitekt lægger navn til ny bydel

Hospitalsgrunden i Hørsholm skal hedde PH Park.

Farvel til Hospitalsgrunden og goddag til PH Park.

Kommunalbestyrelsen besluttede mandag den 25. september, at den tidligere hospitalsgrund i Hørsholm skal opkaldes efter navnkundige Poul Henningsen, der var Hørsholm-borger fra 1948 og frem til sin død i 1967.

- PH Park er et storslået navn, som forpligter og på bedste vis viser de høje ambitioner for Hørsholms nye kvarter samtidig med, at det hylder et beundret bysbarn, siger borgmester Morten Slotved.

Parallelopdrag

Følgende teams deltager i det parallelopdrag, der skal munde ud i en konkret handlingsplan for udviklingen af PH Park på den tidligere hospitalsgrund:

• Dorte Mandrup / SLA / Niras / Schulze + Grassov.

• Snøhetta / Orbicon / Viatrafik / ACT.

• Vandkunsten / Cobe.

Den knap seks hektar store grund på Usserød Kongevej ligger 700 meter fra PH’s hjem gennem næsten 20 år og var indtil 2011 et regionshospital.

I 2015 overtog Hørsholm Kommune ejendommen med henblik på at udvikle et tæt-lavt boligområde med omkring 250 boliger af høj kvalitet og åben parkstemning.

I foråret 2016 blev tre rådgiverhold udvalgt til et parallelopdrag, der skulle munde ud i en konkret handlingsplan, som forventes vedtaget i år.

Sideløbende har kommunen arbejdet på at gøre den store grund klar til byggestart. Den 13. oktober fik borgmester Morten Slotved æren af at føre den nedrivningsmaskine, der jævnede den første bygning med jorden.

Arbejdet med nedrivningen af det gamle hospital er udført af P. Olesen & Sønner, og Hørsholm Kommune forventer, at byggemodning af området vil ske i starten af 2018. Går alt efter planen, vil de første et eller to byggefelter ud af fire blive sat til salg i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062