Aalborg Portland indvier fransk millioninvestering
Hidtil har Aalborg Portland serviceret dele af det franske marked fra Moerdijk i Holland.
Men med etableringen af et nyt siloanlæg i havnebyen Rochefort opruster den danske cementgigant betydeligt i bestræbelserne på at styrke sin position på et af de største markeder for hvid cement i Europa.
Om Aalborg Portland A/S Aalborg Portland A/S er Danmarks eneste cementproducent og råder over en af Nordeuropas største cementfabrikker beliggende i Aalborg samt siloanlæg i havne over hele landet. Fabrikken i Aalborg producerer årligt to millioner tons fordelt på grå og hvid cement, som afsættes i Danmark, det øvrige Nordeuropa samt USA. Virksomheden beskæftiger godt 335 medarbejdere i Danmark. Aalborg Portland A/S er en del af Aalborg Portland Holding Koncernen med 2.900 medarbejdere og en omsætning på 6,9 mia. kroner (2016). Aalborg Portland Holding har siden 2004 været ejet af Cementir Gruppen, en børsnoteret leverandør af cement og beton med hovedkontor i Rom. |
Siloanlægget, der har kostet 25 mio. kroner at opføre, styrker Aalborg Portlands leveringssikkerhed og er med til at nedbringe leveringstiden.
- Ved at etablere vores terminal i havnebyen Rochefort eliminerer vi behovet for at transportere den hvide cement med tankbiler fra Holland, da vi i stedet kan shippe cementen direkte til Frankrig fra vores cementfabrik i Aalborg, siger eksportsalgsdirektør Henrik Hougaard.
Certificering blev startskuddet
Investeringen i Rochefort led i en fransk oprustning, der har været undervejs gennem flere år. I 2014 gennemgik Aalborg Portland en krævende certificeringsproces, der resulterede i at virksomhedens hvide cement, Aalborg White, blev certificeret under Norme Francaise (NF):
- Certificeringen var afgørende for vores forretning i Frankrig, eftersom at mange franske kunder kræver, at deres råmaterialer overholder NF’s standarder. Da vi modtog denne bredt anerkendte certificering i 2015, banede vi derfor vejen for en udvidelse af vores aktiviteter på det franske marked, hvilket vi nu har gjort med vores nye terminal i Rochefort, forklarer Henrik Hougaard.
Aalborg Portland har ansat en lokal direktør, Jean-Fabien Criquioche som adm. direktør i datterselskabet Aalborg Portland France til at udvide det franske marked for den danske cementproducent. Portland-koncernen har tidligere meldt ud, at målsætningen er at erobre ”en betydelig” markedsposition på det franske marked.