23948sdkhjf

Ydre Østerbro får et nyt mødested

Skou Gruppen og tre københavnske borgmestre tager første spadestik til Kulturcenter Kildevæld.

På Bellmansgade på Østerbro i København gennemgår Kildevældsskolen over de næste to år en omfattende renovering og ombygning.

Som en del af projektet opføres en tilbygning, som i fremtiden skal huse bydelens nye kulturcenter – Kulturcenter Kildevæld. 

Tirsdag den 26. september tager overborgmester Frank Jensen (S), kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) og børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev i fællesskab det første spadestik til Kulturcenter Kildevæld, der forventes at slå dørene op i efteråret 2018.

- Både børn og voksne får et attraktivt lokalt samlingssted med Kulturcenter Kildevæld. Ved at bygge centeret og skolen sammen udnytter vi pladsen bedst muligt - skolebørnene kan bruge lokalerne i undervisningen, og de lokale får et kulturelt samlingssted med mange muligheder og aktiviteter, siger overborgmester Frank Jensen.

Skou Gruppen er tildelt hovedentreprisen på byggeriet, der er tegnet af Kant Arkitekter som totalrådgiver i samarbejde med Effekt og Thing Brandt Landskab ApS. Ingeniører på byggeriet er Balslev og Aksel V. Jensen.

Hovedentreprisen, der er Skou Gruppens næststørste til dato, løber op i 99 mio. kroner. Selve kulturcentret tegner sig for de 35 mio. kroner, hvoraf Lokale- og Anlægsfonden har bidraget med 5 mio. kr.

Kulturcenter Kildevæld får et areal på 1.000 kvadratmeter, hvoraf cirka halvdelen bliver nybyggeri. Centret indrettes med et lille bibliotek, en bevægelsessal, mødelokaler og værkstedsfunktioner, som københavnerne selv skal være med til at udvikle. Desuden bliver der indrettet et område til café.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125