Nyt om navne: Ny marketingchef hos Cembrit
Anette Hurup er tiltrådt en nyoprettet stilling som marketingchef. Oprettelsen sker for at styrke Cembrit-brandet på de europæiske markeder.
Med udnævnelsen til marketingchef får hun det overordnede ansvar for marketing i Danmark og skal desuden bistå virksomhedens marketingansvarlige i Tyskland og Polen:
- Oprettelsen af den nye stilling sker som led i Cembrits bestræbelser på at styrke Cembrits brand i såvel Danmark som i resten af Europa, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
I den nye stilling refererer Anette Hurup direkte til Cembrits regionsdirektør for de tre lande.