23948sdkhjf

Tyrkisk entreprenør trækker sig fra supersygehus

Den tyrkiske entreprenørvirksomhed Enka trækker sig fra udbudsprocessen på det nye universitetshospital i Odense, Nyt OUH.

Det har Enka meddelt Region Syddanmark, oplyser regionen i en pressemeddelelse.

I et brev til Region Syddanmark vurderer Enka ikke, at selskabet har tilstrækkeligt grundlag til at kunne foretage de projektoptimeringer, som er en del af den udbudsform, som regionen har valgt.

Desuden finder Enka den to-fasede kontraktmodel, hvor den endelige kontrakt først indgås efter en fase med projektoptimering, uhensigtsmæssig.

 - Vi tror stadig på den udbudsform, vi har valgt – altså, at vi har en god dialog med interesserede entreprenører, før vi udarbejder det endelige udbudsmateriale. Sammen med entreprenørerne går vi efter at finde frem til et godt projekt inden for de penge, vi har, siger formanden for Region Syddanmarks innovationsudvalg Karsten Uno Petersen (S) i en pressemeddelelse.

Tre entreprenører tilbage
Udvalgsformanden beklager samtidig, at der nu ikke bliver nær så meget konkurrence om opgaven, hvor der nu er tre totalentreprenører i spil: MT Højgaard, NCC/Bravida og CMB/Itenera.

- Vi er selvfølgelig rigtig ærgerlige over, at Enka trækker sig. Vi får ikke helt så meget konkurrence, som vi havde ønsket os, men det er ikke ualmindeligt i denne type komplicerede byggeprojekter, at der er selskaber, som springer fra. Heldigvis har vi en rigtig god dialog med de tre resterende selskaber, siger Karsten Uno Petersen.

Spansk entreprenør sagde farvel
Det er ikke mindre end måned siden, at Enka gjorde sit indtog i udbudsprocessen.

Det skete efter at spanske Comsa/Comsa Industriales i sidste time trak sig fra konkurrencen om to sygehusentrepriser med et samlet budget på 2,9 mia. kroner på det kommende universitetshospital i Odense (Nyt OUH).

Det er den såkaldte vidensakse samt behandlings- og sengeafsnittene, som er i udbud.

Byggeriet af Nyt OUH skal stå færdigt i 2022 og efter planen vælger regionsrådet den eller de entreprenører, der skal opføre hospitalet den 18. december i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156