23948sdkhjf

Højskole skal udvides med 5.500 m²

Egmont Højskolen skal udbygges med bl.a. en svømmehal og ny hovedindgang. Sammen med Cubo Arkitekter har skoleledelsen netop sendt byggeriet i EU-udbud.
Til februar indleder Egmont Højskolen et større byggeprojekt, der skal udføres som en direkte forlængelse af skolens eksisterende idrætshal.

Projektet er tegnet af århusianske Cubo Arkitekter og omfatter svømmehal, varmtvandsbassin, vandrutsjebane, motion/rehabilitering, omklædning, AV-rum og foyer samt ny hovedindgang, adgangsvej og parkeringspladser.

Når byggeriet står færdigt i august 2012, vil skolen være udvidet med et samlet areal på cirka 5.500 m²; herunder 3.360 m² i stueplan, 1.600 m² kælder og endelig 480 m² teknikrum på 1. etage.

Projektet er netop sendt i udbud, og Egmont forventer at give 5-8 virksomheder mulighed for at afgive bud inden for hver af de i alt 11 entrepriser.

Fristen for at komme i betragtning er den 26. november 2010. Læs mere under Licitationer/udbud her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094